KÆRLIG Tantra Festival

 

5 dages festival inklusiv lækker økologisk mad og teltplads 4.900kr. 

 

Der også kan tilkøbes delt dobbeltværelse eller enkeltværelse. Du skal altid vælge din overnatningsmulighed som en del af billetkøbet.

Festivalen er for dig, der ønsker at forbinde med andre i et trygt, kærligt og nærværende rum med fokus på leg, nysgerrighed og personlig udvikling.

 

Rammen om det hele bliver et smukt sted på Langeland, Sukkerfabrikken, hvor vi bliver opvartet af det søde personale der serverer lækker vegetarisk mad mens vi nyder den helt særlige natur omkring stedet. Vi har hele stedet for os selv, så der bliver mulighed for at skabe en ganske særlig stemning på stedet.

 

Vi sørger for at der bliver skabt en god, spændende og tryg ramme, hvor du kan få næring til krop og sjæl. For at skabe et trygt space, indtages der ingen alkohol eller stoffer og man er ikke nøgen på fællesarealer, med mindre det er del af en workshop. Du vælger selv hvilke workshops du vil være med til og det er altid muligt at tilpasse deltagelse til dine grænser. Vi ønsker at inspirere og udvide dine grænser – uden at overskride dem.

VISION

“Out beyond ideas of wrongdoing and rightdoing, there is a field. I’ll meet you there.”

Ovenstående er et citat af digteren Rumi, som på mange måder er visionen for KÆRLIG. Vi ønsker at skabe et space, hvor der ikke er noget bestemt, du skal være eller gøre. Et fristed, hvor du kan være lige den, du er med lige det, der er indeni dig i nuet. For os er der ikke en sandhed eller en rigtig måde at gøre ting på. Der er ikke en opskrift på tantra.

 

For os handler tantra om bevidsthed. Om kærlighed. Om en måde at være i livet på, hvor der er plads til nysgerrighed, åbenhed, leg, nærvær, forbindelse og personlig udvikling.

 

KÆRLIG er et sted, hvor alle er velkomne uanset alder, køn, seksualitet eller etnicitet. Du skal dog være fuldt 18 år. Du kan komme som single eller sammen med din partner. Du deltager kun i de workshops, du har det godt med, og vi har fokus på grænser undervejs. Det skal være et sted, hvor du føler dig tryg til at udforske.

 

Vi lover dig ikke, at det kun bliver nemt og sjovt. For når man arbejder med sig selv, kan der opstå alle mulige følelser. Og det er okay. Vi har folk på stedet til at tage sig af dig, hvis du oplever at komme i kontakt med noget, du gerne vil have støtte til.

 

For os er KÆRLIG en mulighed til at inspirere flere til at udforske sig selv og blive bevidste om deres måde at være i verden på. Vi ønsker at bidrage til en verden med mere kærlighed, mere leg og mere nydelse.

 

Vi håber, du vil være med til at skabe dette rum med os. For i samskabelsen sker der magi. Og det glæder vi os til!

Det praktiske

Husk:

    • Drikkedunk
    • Hvidt tøj til fest lørdag
    • Stort håndklæde til brug på yoga måtter og madrasser.
    • Massageolie

Eventuelt også:

    • Telt
    • Sovepose
    • Luftmadras
    • Sengelinned
    • Håndklæder
    • Yogamåtte
    • Notesbog
    • Termokop
    • Instrumenter
    • Varmt tøj/lune sokker
    • Badetøj
    • Ting du skal bruge til at give behandlinger
    • Snacks (hvis du vil have ekstra)
    • Glimmer (skal være bionedbrydeligt)
    • Myggespray

PROGRAM

Der vil være aktiviteter både morgen, formiddag, eftermiddag og aften alle dage. Oftest vil der være 2 aktiviteter samtidig – så du frit kan vælge hvad du har mest lyst til i nuet. Desuden vil både saunaen og caféen være åbne løbende alle dage, ligesom behandlerrummet vil byde på forskellige oplevelser. 

Dagligt program for workshops vil meddeles løbende. 

Vi ønsker på denne måde at beholde mere fokus og nærvær i nuet, i stedet for at leve i forventningen og hvad der venter forude. Her er strukturen som du kan forvente:

 
07:30 – 08:30 – Morgen Workshops
08:30 – 09:30 – Morgenmad
10:00 – 10:30 – Morgensamling
11:00 – 13.00 – Formiddags workshops
13:00 – 14:00 – Frokost
14.00 – 16.00 – Pause & Sharing
16:00 – 18:30 – Eftermiddags workshops
18.30 – 19:30 – Aftensmad
20.00 – 23.00 – Aften workshops
 

Morgenworkshops vil blandt andet være:

  • yoga (blandt andet nøgenyoga)
  • meditation
  • breathwork
  • Og lignende.

 

Formiddage og eftermiddage vil være med mange forskellige aktiviteter. Der bliver blandt andet:

  • Tantramassage 
  • Afvisning 
  • Liquid Love 
  • Wheel of consent 
  • Dearmouring 
  • vibrational healing massage
  • Tantra filosofi
  • Meditation & Energi
  • seksualitet og leg

– Og meget andet.

 

Aftenworkshops vil som regel tilbydes I form af en lidt blødere workshop. Der bliver blandt andet:

  • Cuddle
  • Dans
  • En erotisk Templenight
  • Og meget andet.

 

Lørdag aften bliver der desuden en stor fælles ceremoni, hvor vi samles i hvidt og bliver guidet igennem en magisk rejse.

(Der tages forbehold for ændringer i programmet) 

Behandlerrummet vil desuden kunne bookes løbende alle dage. Her vil der blandt andet blive tilbudt:

  • Tantra massage
  • Sjælsbilleder
  • Healing

Andet som er åben løbende alle dage:

  • Caféen med økologiske og hjemmelavede lækkerier. Kage, slik, te, kaffe, juice med mere.
  • Saunaen i haven. Med plads til 14-18 personer. 
 

Undervisere

Se listen over undervisere og behandlere på KÆRLIG Tantra Festival HER.